Idéen om en Acceleratorfond er opstået i Strateginetværket for bæredygtigt byggeri, som er et bredt funderet, operationelt branchesamarbejde med repræsentanter fra uddannelses-, forsknings- og vidensinstitutioner, virksomheder, NGO’er og interesseorganisationer, der ønsker en bæredygtig fremtid for byggeriet.
Strateginetværket er initiativtager, mens en mindre gruppe af organisationer står for at drive udviklingsarbejdet for en Acceleratorfond. Bygherreforeningen står i spidsen for udviklingsarbejdet og i arbejdsgruppen er derudover Forsikring & Pension, Teknologisk Institut samt Schjødt Advokatpartnerselskab.
Du kan komme i kontakt med arbejdsgruppen ved at skrive til info@acceleratorfond.dk